Der findes mange hjemmesider, apps og programmer til computeren og mobiltelefonen som er skadelige. Nogle af disse ondsindede typer går efter at få dine personlige oplysninger, mens andre prøver at ødelægge dit system. Fælles for dem alle er at disse typer virus primært rammer folk der ikke har installeret antivirus programmer eller firewalls.
En af de bedste ting du kan gøre for at sikre din computer, din mobiltelefon, din tablet eller dit internet er derfor at bruge et antivirus program. Selvom nogle virksomheder såsom online underholdningsvirksomheden Pokerstars bruger antivirus programmer på deres systemer, kan det stadig være godt at du også har dit eget så du ikke afhænger af virksomhedernes sikkerhed. På den måde kan du mindske chancen og muligheden for at få en virus på dit eget system.
Vi har tidligere givet et kort overblik over nogle af de bedste antivirus programmer på markedet, med en oversigt over priser og funktioner de tilbyder. Så i denne artikel vil vi istedet dykke dybere ned i detaljerne omkring hvad præcist de hjælper med og hvordan du bliver sikret ved at benytte en af løsningerne.
Norton
Det første af programmerne er kendt af mange danskere allerede, da Norton antivirus har kørt reklamer og kampagner i Danmark gennem flere år. Programmet er 30 år gammelt, da det oprindeligt blev skabt tilbage i 1991, og i dag findes der mange funktioner der sikrer dine enheder, scanner systemerne, og aktivt holder øje med både virus, malware og spyware. Som alle programmerne på vores liste har Norton nogle områder hvor de præsterer bedre og værre sammenlignet med konkurrenternes produkter. Norton’s stærke sider er især indenfor Malware beskyttelse, VPN tjeneste samt beskyttelse af webcam og mikrofon aflytning.
AVG
AVG Antivirus er også et af de mest anerkendte og udbredte stykker antivirus software på markedet. Programmet er blot ét enkelt år yngre end Norton, og har derfor mange års erfaring med at holde deres kunders computere sikret. Man kan prøve en gratis udgave af AVG der har mange funktioner låst op, men vil man have den fulde pakke skal man betale for programmet. AVG Antivirus er især kendt for at have en stærk firewall der fungerer rigtig godt, solid beskyttelse af kodeord samt et system til at håndtere dem uden at skulle huske på koderne, og en effektiv metode til at slette data så den ikke kan genskabes.
Bullguard
Bullguard er faktisk skabt af to danske iværksættere tilbage i 2002. Siden da er der sket meget for Bullguard, og det har udviklet sig til at være et fuldblods antivirus på lige fod med de helt store på listen. Bullguard startede som en avanceret firewall med mange unikke funktioner, og det er da også her de er stærkest. Så hvis du leder efter antivirus hvis primære styrke er at holde folk ude af dit netværk, ja så er Bullguard et godt eksempel. Prisen på Bullguard er også i den lavere ende af skalaen, så dette kan også være en god løsning til dem på budget.
Avast
Det sidste program på listen hedder Avast, og fås ligesom flere af de andre i forskellige udgaver. Den udgave vi her i artiklen anbefaler hedder Avast Pro Antivirus, og kommer med indbygget firewall, phishing beskyttelse m.m. Som de andre programmer på listen er der et hav af forskellige funktioner og filtre der holder folk ude af dine filer, faktisk så mange funktioner at vi ikke kan nævne dem alle her. Nogle af de vigtigste er dog automatisk beskyttelse af din computer eller mobiltelefon i realtid. Det betyder at hver gang din enhed modtager en ny fil, eller besøger en ny hjemmeside vil Avast automatisk tjekke indholdet og sikre der ikke er fare på færde. Avast beskytter også dine emails, de tilbyder en indbygget VPN tjeneste og der er mulighed for telefonsupport til dem der måtte ønske dette.
Konklusion
Vi er i disse tider forkælet med valget af et stærkt antivirus program, hvad enten vi skal bruge det til vores barns smartphone, eller vores arbejdscomputer. Vores råd er at identificere de punkter hvor du føler dig mest udsat, og så vælge et antivirus program der beskytter de områder bedst. Sender og modtager du eksempelvis mange e-mails til folk fra hele verden kan det være en god idé at vælge et af de antivirus programmer der er kendt for at have en god e-mail beskyttelse.
Seneste kommentarer